Video : Tipsbladet
Superliga

AaB om afgående mentaltræner: Kan blive svær at erstatte direkte

Martin Langagergaard skifter fra næste måned AaB ud med FC København, hvor han skal været sportspsykologisk rådgiver. AaB ved endnu ikke, om de finder en direkte erstatning.

Martin Langagergaard er en af dem, der har været tilknyttet førsteholdstruppen i AaB i længst tid. 12 år for at være præcis. Blandt spillerne er det kun Patrick Kristensen, der uafbrudt har været en del af klubben i længere tid.

Men næste måned stopper klubbens sportspsykologiske rådgiver efter 12 år, to mesterskaber og én pokaltitel i AaB. I stedet skal han varetage en lignende funktion i FC København. 

De har været glade for Langagergaard i Aalborg, og de ved endnu ikke, hvordan de skal erstatte ham.

- Det skal vi lige vurdere. Det kan godt være, det bliver i en anden form, så det har vi ikke konkluderet noget på endnu. Det er store fodspor, man skal gå i, hvis man skal erstatte det direkte. Så vi skal overveje, hvad der giver bedst mening for vores setup, siger sportsdirektør Allan Gaarde til tipsbladet.dk.

Når det endelig skulle være, sætter Gaarde pris på, at Langagergaard forlader klubben, som han gør: på god fod, og fordi han har gjort sig selv så attraktiv, at en anden klub kan bruge ham.

- Martin har været en loyal medarbejder/konsulent i mange år, og jeg er glad for, at skiftet sker på baggrund af de rigtige intentioner. Det er en mand, som har været glad for at være i klubben, men har fået en anden spændende mulighed, siger sportsdirektøren.

Langagergaard forlader AaB ved udgangen af maj måned.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.