Bedst og værst: Shala blev skurken, da Lyngby rykkede ned
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Shala blev skurken, da Lyngby rykkede ned

Vi har kigget nærmere på opgøret mellem Lyngby BK og Vendsyssel FF.

Lyngby BK - Vendsyssel FF 1-2 (0-0)
Lucas Jensen 0-1 (71')
Jeppe Kjær 1-1 (81')
Mikael Anderson 1-2 (92')

Kampens bedste:
Lyngby BK
Der var flere fine præstationer hos Lyngby BK, og her var Michael Lumb en af de bedste. Venstrebacken var her og der og alle vegne, og mens han leverede en solid præstation forsvarsmæssigt, var han også en af hjemmeholdets bedste i det fremadrettede spil. En gevaldig streg i regningen var imidlertid et dumt og grimt rødt kort i overtiden.  

Vendsyssel FF:
Nicolaj Flø var den helt store helt i det første opgør, og det var han igen i returopgøret. Målmanden leverede flere fine redninger og var især kampafgørende i slutminutterne. Kronen på værket var til gengæld, da han flot reddede Herolind Shalas straffespark i starten af anden halvleg.

Morten Knudsen leverede imidlertid også en enorm arbejdsindsats på midtbanen og var enormt vigtig i det defensive adskillige gange, og krydrede præstationen med en flot assist i slutminutterne. De to må derfor deles om prisen.

Kampens værste:
Jakob Hjorth kunne meget vel have været kampens skurk, da han ti minutter efter pausen begik straffespark. I stedet blev det Lyngby BK’s Herolind Shala, der indtog skurkerollen, da han brændte straffesparket, som kunne have sendt de kongeblå noget tættere på Superliga-overlevelse.

Kampens detalje:
Tredje gang var lykkens gang for Vendsyssel FF. De seneste to sæsoner har de været tæt på, men begge gange var det AC Horsens, der snuppede Superliga-pladsen foran nordjyderne. Denne gang var det Lyngby BK, der skulle overvindes, og det lykkedes for Vendsyssel FF, der for første gang kan kalde sig Superliga-hold. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.