Video : Tipsbladet
Superliga

Klubchef: Ikke mærkeligt at tale om van Leeuwen i Twente

Er det mærkeligt at sige, at Esbjerg fB's sportsdirektør, Ted van Leeuwen, vender tilbage til Twente? Nej, siger klubbens direktør.

Siden Esbjerg fB i søndags rykkede op i Superligaen, har transferrygterne sværmet om klubben som fluer om en kokasse. Rygterne handler dog ikke om spillerne, men primært om klubbens sportsdirektør, Ted van Leeuwen, og sekundært om cheftræner John Lammers.

Allerede et par uger, før oprykningen blev en realitet, skrev et hollandsk medie, at van Leeuwen var på vej tilbage til FC Twente, som han var teknisk direktør for, inden han kom til Danmark. Og siden søndag aften er historierne om hollænderens fremtid kun taget til.

I Twente gør direktør Erik Velderman ikke meget for at lægge låg på de historier. Da mediet RTV Oost spørger, om det ville være mærkeligt at sige, at Ted van Leeuwen vender tilbage til klubben, svarer Velderman:

- Nej, det er ikke en mærkelig bemærkning. Lad os vente og se til det øjeblik, hvor tingene er faldet på plads. Tingene skal gøres nøje færdigt.

Ledelsen i Esbjerg har flere gange slået fast, at van Leeuwen fortsat er sportsdirektør i klubben, og at den ikke har modtaget nogen opsigelse. Senest administrerende direktør Brian Knudsen efter bestyrelsesmødet onsdag.

Ted van Leeuwen var dog selv tvetydig, da han i begyndelsen af ugen blev spurgt, om han fortsat er sportdirektør i EfB, når den kommende sæson begynder. 

- Måske. Jeg kan ikke sige noget med sikkerhed. Man ved aldrig, hvad der sker i den her branche, svarede han.

Den hollandske sportsdirektør var i Twente fra sommeren 2015 til oktober 2016.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.