Video : Tipsbladet
VM

Bekymret belgisk landstræner: Jeg vil ikke miste Hazard

Roberto Martinez frygter, at Eden Hazard eller andre stjerner bliver skadet, hvis andre hold spiller ligeså fysisk som Panama.

Der bliver gået til den til VM.

Det kan de belgiske stjerner skrive under på efter deres møde Panama mandag aften, hvor Panamas spillere gik hårdt til de belgiske stjerner.

Men det var langt en tilgang, der faldt i alles smag. Især den belgiske landstræner, Roberto Martinez, var ikke glad for Panamas spillestil og fortalte efter kampen ifølge Marca, at han var bekymret for sine spillere.

- Alle hold kan forberede sig, som de vil, men tacklingerne og den fysiske spillestil bekymrer mig, lød det fra Martinez.

- Jeg vil ikke miste Eden Hazard på grund af en hård tackling på hans ankel. Det siger jeg for hans og alle de andre stjernes skyld.

Belgien endte med at vinde opgøret med 3-0 og skal i næste runde møde Tunesien.