Zohore får konkurrence: Målfarlig angriber skifter til Cardiff
Foto: Cardiff City FC
Premier League

Zohore får konkurrence: Målfarlig angriber skifter til Cardiff

Netop har Cardiff City FC præsenteret købet af Bobby Reid, og det giver konkurrence til Kenneth Zohore i angrebet.

Den 25-årige angriber, Bobby Reid, skifter Bristol City ud med Cardiff City FC. Det bekræfter Kenneth Zohores klub, der i næste sæson skal spille i Premier League.

Bobby Reid scorede i sidste sæson intet mindre end 19 mål i Championship, og så stod han da også for syv assists. Nu har han skrevet under på en aftale, der binder ham til Cardiff indtil sommeren 2022.

- Jeg vil gerne vise mit høje energiniveau og min store arbejdsdisciplin, ligesom jeg gerne vil vise min kreativitet og vilje til at arbejde for holdet. Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang, siger han til klubbens hjemmeside.

Neil Warnock, der er cheftræner for Cardiff City, har længe haft en interesse i at hente angriberen.

- Efter alt at dømme er han god at have på holdet. Han kan spille på flere forskellige positioner, og vi har endnu ikke set det bedste fra ham, vurderer Neil Warnock.

Tidligere på dagen præsenterede Cardiff City købet af målmanden, Alex Smithies, der skifter fra QPR. Han har skrevet under på en fire-årig aftale.