Video : Tipsbladet
Rygter

Fire Bayern-stjerner kan være på vej ud

Bayern Münchens nye cheftræner, Niko Kovac, er villig til at sige farvel til flere af klubbens største profiler.

Niko Kovac har overtaget cheftrænerjobbet i Bayern München, og det kommer efter alt at dømme til at betyde, at der kommer til at blive foretaget nogle ændringer i truppen.

Den kroatiske cheftræner vil nemlig rydde ud i truppen, som, han mener, er for stor i øjeblikket, og han er af den grund villig til at sige farvel til fire af klubbens helt store stjerner.

Det skriver den tyske avis Bild.

Avisen mener at vide, at forsvarsspillerne Juan Bernat og Jerome Boateng samt midtbaneprofilerne Thiago og Arturo Vidal kan spille andetsteds næste sæson. Alle fire har været nogle af Bayern Münchens største profiler i løbet af de forgangne år, men det tyder altså på, at der kommer et mindre generationsskifte hos de tyske mestre.

Den tyske superklub har også allerede sagt farvel til Douglas Costa, der har tilspillet sig en permanent aftale med Juventus, efter at han i den forgangne sæson var udlejet til de italienske mestre.