Video : Tipsbladet
Superliga

Ung Esbjerg-keeper udlejes til Kolding

Den 20-årige målmand Lasse Mikkelsen skal i den kommende sæson spille for Kolding IF.

Esbjerg fB er nyt Superliga-hold og fik i premieren en fin start på tiden i dansk fodbolds bedste række. Klbuben spillede 1-1 ude mod FC Nordsjælland.

Klubben er i gang med at skræddersy truppen til en formodet svær sæson for oprykkerne, og det betyder blandt andet, at der pt. ikke er udsigt til spilletid for målmand Lasse Mikkelsen.

Den 20-årige keeper er derfor blevet udlejet til Kolding IF fra 2. Division, hvor han får muligheden for at få masser af spilletid og hår på brystet, så han næste sæson kan vende tilbage og konkurrere om spilletid.

- Lejeaftalen er en god mulighed for Lasse, der vil komme til at spille kampe på et højt niveau. Han vil få minutter i benene og gro noget erfaring, der alt sammen vil hjælpe til hans udvikling som målmand. Det er derfor en god løsning for begge parter, og vi ønsker ham alt held og lykke, siger John Lammers til klubbens hjemmeside.

- Jeg har brug for at spille nogle kampe på seniorplan. Siden vi vandt U19 Ligaen og havde et succesfyldt år der, har det været svært at få spilletid som senior. Derfor er dette den bedste løsning for både jeg og EfB, siger Lasse Mikkelsen selv.

Esbjerg har Jeppe Højbjerg og Jonas Jensen i truppen som målmænd.