Video : Tipsbladet
Superliga

Ny spiller roses af Zorniger: Dette er en ny chance for ham

Brøndby har lejet Uffe Bech, der får en chance for at få karrieren på rette køl igen i dansk fodbold.

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Uffe Bech er tilbage i dansk fodbold.

Offensivspilleren er i Brøndby frem til årsskiftet, og her skal han vise, at han kan ryste et par skadesplagede sæsoner af sig få karrieren tilbage på rette spor.

25-årige Uffe Bech har tre landskampe på cv'et og har altid været et stort talent, men skader har holdt ham tilbage, og det er blandt andet årsagen til, at han nu siger farvel til Hannover 96 fra Bundesligaen og i stedet prøver lykken i Brøndby.

- Han er en spiller, som har kæmpet med sin karriere, så dette er en ny chance for ham, siger Brøndby-cheftræner Alexander Zorniger til Ekstra Bladet.

Uffe Bech skal i Brøndby konkurrere med Mikael Uhre, Ante Erceg og Kamil Wilczek om spilletid. Med gode individuelle kvaliteter og masser af fart har han en chance for at blive et våben for Brøndbys offensiv.

- Der var en grund til, at Hannover købte ham i sin tid. Når en tysk klub køber ham, er det fordi, at han er markant over Superliga-niveau, siger Alexander Zorniger videre til Ekstra Bladet.

Uffe Bech er lejet frem til årsskiftet, og Brøndby IF har en købsoption forhandlet ind i aftalen med Hannover 96.