Dagens double: To Nations League-kampe under lup
Foto: Getty Images
Spil

Dagens double: To Nations League-kampe under lup

Erik Hamrén debuterer som islandsk landstræner med en svær udekamp i Schweiz, mens Luis Enrique svinger den spanske dirigentstok mod England. To kampe fra Nations League udgør Dagens Double.

Spilstop 18:00
Schweiz - Island: 1-tallet
Odds 1,62 ved 888sport

Spilstop 20:45
England - Spanien: Spanien +0,5 (AH)
Odds 1,45 ved 888sport

Samlet odds: 2,35 ved 888sport

Heimir Hallgrimsson forlod jobbet som islandsk landstræner oven på den historiske VM-deltagelse, og derfor er det nu Erik Hamrén, der står i spidsen for den populære fodboldnation. Svenskeren må undvære et par profiler i sin debut, eftersom både anfører Gunnarsson, Finnbogason og Gudmundsson sidder ude.

Schweiz er et ganske stærkt hold. Schweizerne har kun tabt to af deres 26 seneste landskampe, og man præsterede avancement fra gruppespillet ved VM i Rusland. I kvalifikationen til VM klarede man hjemmekampene med lutter sejre, og generelt præsterer Xhaka og co. godt foran egne fans.
Island har spillet syv kampe i træk uden at vinde (fem nederlag), og holdet er næppe klar til at toppræstere under den nye træner.

Vi tester 1-tallet.

Luis Enrique har overtaget det spanske landstrænerjob i kølvandet på Fernando Hierros VM-vikariat. Spanien skuffede ved VM, og Piqué, Iniesta og Silva trak sig alle fra landsholdet efterfølgende. Diego Costa er fraværende af personlige årsager til Nations League-kampen mod England, men den spanske trup er rig på kvalitet uanset fraværet (om end det er mærkbart).

England kommer fra en godkendt slutrunde, hvor man først røg ud i semifinalerne. Gareth Southgate har haft succes med et forøget defensivt fokus, og det vil han formentlig sværge til igen her.

Han mangler Lallana og Sterling i det offensive, mens han har fundet plads til Shaw i defensiven. Vardy har trukket sig fra landsholdet.
Det ligner en jævnbyrdig affære, hvor Spanien skal være stærke nok til at undgå nederlag.

Vi prøver Spanien +0,5 (AH) – fuld gevinst ved både 2-tal og X.

Leveret af SpilXperten.com.