Bedst og værst: Fremragende gestus til Kim Larsen
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Fremragende gestus til Kim Larsen

OB og AGF spillede lørdag eftermiddag 2-2. Tipsbladet.dk ser nærmere på opgøret her.

OB - AGF 2-2 (1-2)
0-1 Jakob Ankersen 13'
0-2 Tobias Sana 22'
1-2 Jacob Barrett Laursen 37'
2-2 Nicklas Helenius 87'

Kampens bedste:

OB:
Der var flere, der bød sig ind for OB, da kajakken skulle vendes, og en af dem var beviseligt Jacob Barrett Laursen, der blandt andet stod for reduceringen til 1-2 med en herlig scoring, hvor han skar ind i banen og sparkede med det ellers kolde højreben. 

AGF:
Mens Jakob Ankersen var på banen var der gode ting fra kantspillerens side. Det blev eksempelvis til en scoring til 1-0 fra ham, og i den anden ende var han med til at bremse en meget stor chance til OB, da han tacklede Anders K. Jacobsen i feltet.

Kampens værste:
Det er ikke til at sige, hvorvidt der var straffespark eller ej, da Pierre Kanstrup sprang op og tacklede Ramon Leeuwin i feltet. Bolden var væk, og det var nok til at dømme straffespark. Derfor kostede det også sejren for AGF, at Kanstrup ikke var mere påpasselig i sit indgreb.

Kampens detalje:
Selvom Sana lavede et meget elegant mål, så var klapsalven til Kim Larsen både før kampen og i opgørets 72. minut noget, som kunne fremkalde gåsehud.