Video : Tipsbladet
Champions League

Top 10: De mest erfarne Champions League-trænere

Hvilke trænere har flest Champions League-kampe på deres cv? Og hvilke aktive trænere kan øjne førstepladsen? Se listen over trænerne med mest Champions League-erfaring.

Alex Ferguson sad for første gang på trænerbænken i en Champions League-kamp den 20. oktober 1993, da Manchester United spillede 3-3 med Galatasaray på Old Trafford. Tyrkerne fik 0-0 i den omvendte kamp og sendte dermed de engelske mestre ud. 

Alex Ferguson fik således ikke den bedste start på sin fodboldkarriere, men man må sige, at skotten kom efter det. I sine resterende 19 sæsoner som Manchester United-træner lykkedes det Ferguson at kvalificere de røde djævle til Europas største klubturnering hele 18 gange - kun i 1995/96-sæsonen glippede det. 

Undervejs nåede skotten semifinalerne syv gange og finalen hele fire gange. Så det er ikke så overraskende, at det er netop Alex Ferguson, der topper listen over trænere med flest Champions League-kampe nogensinde.

Arsene Wenger er den eneste af trænerne i top-5, der ikke har formået at vinde turneringen, til trods for, at han stod på sidelinien i 178 kampe. I kontrast hertil har Zinedine Zidane vundet turneringen tre gange, selvom han blot har 33 Champions League-kampe på sit cv. 

Trænere med flest Champions League-kampe:

1. Alex Ferguson: 190
2. Arsene Wenger: 178
3. Carlo Ancelotti: 156
4. José Mourinho: 137

5. Josep Guardiola: 105
6. Mircea Lucescu: 103
7. Louis van Gaal: 95
7. Ottmar Hitzfeld 95
7. Rafael Benitez: 95
10. Massimiliano Allegri: 78
10. Fabio Capello: 78
---
19. Diego Simeone: 54
20. Luciano Spalletti: 53
21. Jürgen Klopp: 50
29. Fatih Terim: 29

(Trænere markeret med fed er aktive i turneringen i denne sæson)

Af andre aktive trænere, der har opnået en pæn mængde Champions League-kampe, men som ikke deltager i turneringen i denne sæson, kan nævnes West Ham-træner Manuel Pellegrini (66), den italienske landstræner Roberto Mancini (61), den usbekiske landstræner Hector Cupér (52) og den franske landstræner Didier Deschamps (45).