Kasper Dolberg forlænger med Ajax
Foto: Ajax
Benelux

Kasper Dolberg forlænger med Ajax

Kasper Dolberg har føjet et år til aftalen med AFC Ajax.

Kasper Dolberg scorede lørdag for tredje kamp i træk for AFC Ajax, og den danske angriber er også startet denne uge på fornem vis. Han har således forlænget sin kontrakt med den hollandske storklub, således de to parter nu har papir på hinanden frem til sommeren 2022.

Det betyder, at 21-årige Dolberg føjer et år til sin aftale, og nu kan fortsætte sin udvikling i Hollands hovedstad.

- Vi har snakket om en ny kontrakt i et stykke tid, og jeg er glad for, at det er på plads. Jeg er meget glad for at være i Ajax, siger Kasper Dolberg til klubbens hjemmeside.

Kasper Dolberg står foreløbig noteret for 36 mål i 85 kampe for Ajax, som han kom til fra Silkeborg IF i 2015.