Virgil Van Dijk viste først sin klasse som fodboldspiller ved at score den sene udligning i 2-2 kampen mod Tyskland, men også efter kampen viste Liverpool-forsvareren sin klasse med en hjertevarmende gestus overfor en tårevædet dommer.
Efter kampen, som sikrede Holland videre avancement i Nations League, viste tv-optagelser Van Dijk spadsere i lige linje hen mod kampens dommer for at lægge hånden på hans skulder.
Den rumænske dommer så umiddelbart efter ud til at tørre øjnene, inden han gik hen for at give sin assistentdommer hånden.
Referee Ovidiu Hategan recently lost his mother. Right after the FT whistle Virgil van Dijk went towards him to comfort him, while crying. This is beautiful.
— AFC Ajax 💫 (@TheEuropeanLad) November 19, 2018
Van Dijk sagde efterfølgende om episoden:
- Han brød sammen og stod med tårer i øjnene, fordi han lige havde mistet sin mor.
- Jeg ønskede ham styrke og fortalte ham, at han havde dømt kampen godt. Det var bare en lille ting, men måske hjælper det ham.