Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: Vejle Boldklub - AaB

To klubber, der ikke har hentet mange sejre på det seneste, mødes i Superligaens fredagskamp.

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 19.00
Spillested: Vejle Stadion
Dommer: Michael Johansen
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #vbaab #sldk

Holdnyt:
Vejle Boldklub:
Træner Adolfo Sormani afsoner mod AaB sin anden af fem karantænedage. Den første blev afsonet for små to uger siden, hvor Vejle-mandskabet tabte med 0-5 ude mod FC Midtjylland. Den lange karantæne har Sormani fået, fordi han ifølge Fodboldens Disciplinæristans brød reglerne i forbindelse med sin oprindelige karantæne, han havde fået til kampen mod Horsens. Den karantæne var bare på en enkelt dag.

Når Vejle møder AaB, bliver det med flere spørgsmålstegn end svar. Aktuelt er holdet ikke i strålende form, og til opgøret er man uden de to gode centrale forsvarsspillere Mads Lauritsen og Rasmus Lauritsen. Så det bliver spørgsmålet, om man erstatter den ene af de to med Emmerson og så vælger at gå over til en fire-back-kæde, eller om man stadig vil spille med tre centrale forsvarsspillere.

Vejle ligger før opgøret næstsidst.

Ylber Ramadani er tilbage efter at have været ude med en brækket hånd, mens Gustaf Nilsson på det seneste har været skadet og er ude igen. Det samme er Imed Louati, der igen er blevet skadet.

AaB:
Det startede så godt for AaB i denne sæson, og kubben lå helt med i toppen af dansk fodbolds bedste række, men siden er det i den grad gået ned af bakke for Morten Wieghorsts mandskab, der har vundet bare en af 11 Superliga-kampe.

På papiret råder AaB efterhånden over en fin trup, men det kommer ikke rigtigt til udtryk, og især offensivt mangler der ideer og kvalitet.

AaB ligger nu nummer syv i Superligaen, men der er kun seks point ned til Vejle.

Til opgøret vender Frederik Børsting tilbage fra karantæne, mens AaB stadig er uden Marco Ramkilde og Magnus Christensen. Wessam Abou Ali er tilbage.

Karantæne:
Vejle Boldklub: Rasmus Lauritsen og Mads Lauritsen
AaB: Ingen

Bud på startopstillinger:
Vejle Boldklub (3-4-3): Bajza - Emmerson, Greve, Davidsen - Mejima, Mucolli, Schoop, Mølgaard - Hallberg, Sousa, Jakobsen

AaB (4-4-2): Rinne - Pallesen, Okore, Pedersen, Ahlmann - Kusk, Abildgaard, Würtz, Ochs - Andersen, van Weert

Profilen:
Vladis Emmerson ser ud til at få chancen i midterforsvaret. Han skiftede til Vejle Boldklub i sommer, men har ikke vist meget - også fordi to gange Lauritsen har leveret godt i det centrale forsvar.

Vidste du, at..:
Mens AaB kun har vundet et af de seneste otte opgør, har Vejle kun vundet en af de seneste seks Superliga-kampe. Det er med andre ord to hold, der savner form.

Dom:
Det er en meget svær kamp at vurdere, fordi begge mandskaber kommer ind til opgøret med visse spørgsmålstegn. Begge hold er muligvis også sårede efter flere mange kampe uden så mange sejre.

Vejle mangler flere folk i forsvaret, og det kan ende med at blive afgørende, omvendt har AaB store problemer med at vinde fodboldkampe.

Vi tror, det ender med en pointdeler. 1-1.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: