Video : Tipsbladet
Landshold

Duelund: Tavlen lyver aldrig

Dynamo Kiev-spilleren følte egentlig, at danskerne var med i kampen, men et 5-1 nederlag taler sit tydelige sprog.

Mikkel Duelund var langt fra tilfreds med tirsdagens 5-1 nederlag til det engelske U21-landshold. Spillet på banen vidnede nemlig om at danskerne sagtens kunne spille op med de engelske spillere.

- Jeg ved ikke, hvad der går galt. Jeg skal lige se kampen igen. Jeg føler egentlig, vi er ovenpå i første halvleg, og at vi deltager lige så meget i kampen, som de gør. Men tavlen lyver aldrig, og de var meget kyniske i dag. Vi får ikke lige puttet den i kassen, sagde Duelund til Eurosport efter kampen.

Den tidligere FC Midtjylland-profil påpegede desuden, at det ikke er en skam at tabe 5-1 til det engelske U21-landshold, der sidste år vandt U20 VM.