Video : Tipsbladet
Superliga

David Nielsen om Sana-løse AGF: Har givet ham en pause

David Nielsen slår fast, at der var tale om en pause til Tobias Sana, der mandag ikke var en del af truppen mod FC Nordsjælland.

AGF tabte mandag aften sin sjette kamp ud af de seneste syv i alle turneringer, da de måtte rejse hjem fra Farum med et 1-0 nederlag til FC Nordsjælland i Superligaen. 

I en kamp hvor AGF kæmpede hårdt for sine chancer, savnede de måske et par kreative kræfter oppe foran. Sådan nogle har de i Tobias Sana, men han var blevet i Aarhus. Han var ellers en del af den trup, der blev søndag blev offentliggjort inden kampen, men David Nielsen fastslår, at der er tale om hvile til svenskeren. 

- Jeg har givet ham en pause og givet ham mulighed for at suge noget ekstra energi til kroppen og hovedet. Og han er klar igen til næste kamp. Beslutningen blev taget tidligere på ugen og han var kun med i den officielle trup, så Nordsjælland kunne forberede sig på ham. Han har haft behov for fri, og det har vi givet ham, siger David Nielsen til Aarhus Stiftstidende

AGF møder i efterårssæsonens sidste kamp Hobro, der kommer på besøg i Aarhus på mandag.