Video : Tipsbladet
Premier League

- Arnautovic vil passe perfekt i United

Peter Crouch kan sagtens se Marko Arnautovic være et fint match med Manchester United.

Der er stor uvished om Marko Arnautovic’ fremtid, men hvis man spørger tidligere holdkammerat Peter Crouch, bør østrigeren kunne se mod Manchester.

Crouch mener nemlig, at Marko Arnautovic kunne passe ind i Manchester Uniteds trup, hvis han forlader West Ham.

- Marko Arnautovic har altid slået mig som en spiller, der kunne ende i Manchester United. Old Trafford ser ud til at være det perfekte sted for ham, siger Peter Crouch ifølge goal.com.

- Man vil måske grine af det, men tro mig; Marko har altid haft en speciel evne. Der har været tvivl om hans temperament, og det måske af den grund, at intet top seks hold har taget ham.

Marko Arnautovic har blandt andet spillet for Inter, Werder Bremen, Stoke og West Ham.