Video : Tipsbladet
Superliga

FC Københavns nyindkøb sendes i kamp mandag

Både Guillermo Varela og Robert Mudrazija får spilletid for FCK's reserver mod AC Horsens mandag eftermiddag.

FC København har denne vinter hentet to nye spillere i form af den tidligere Manchester United-back Guillermo Varela samt den kroatiske midtbanemand Robert Mudrazija. Begge spillere stod dog over, da FCK vandt 6-1 over OB i forårspremieren.

Både Mudrazija og Varela halter en smule fysisk i forhold til holdkammeraterne, og mandag får duoen deres første minutter i en FCK-trøje. Begge spillere er således med, når FC København møder AC Horsens i reserveligaen klokken 12.30.

FCK-truppen er rig på U19-spillere, men foruden Guillermo Varela og Robert Mudrazija kan man også opleve spillere som William Kvist og Sotirios Papagiannapoulous i reserveholdskampen. 

Opgøret spilles i Telia Parken.