Video : Tipsbladet
Superliga

Skuffet Brøndby-anfører: Alt for meget gik galt

Ifølge Benedikt Röcker var indsatsen alt for sløj i Esbjerg-nederlaget, hvor for mange ting gik skævt for Brøndby.

På Blue Water Arena i Esbjerg led Brøndby søndag aften et 2-1-nederlag i et opgør, hvor hjemmeholdet dominerede i de første 80 minutter. Gæsterne fra Brøndby reducerede ved kaptajnen Benedikt Röcker til sidst, men på trods af chancer blev det ikke til mere.

- Alt for meget gik galt i dag. Det var først, efter vi kom bagud 2-0, at vi begyndte at spille fodbold, vinde vores dueller og skabe chancer, men det kom alt for sent, siger Röcker til klubbens egen hjemmeisde.

I slutminutterne havde Brøndby-anføreren mulighed for at blive dobbelt målscorer, og det er for Röcker næsten endnu værre, at holdet var så tæt på at komme tilbage, men alligevel måtte se sig slået. Alligevel er det også det, de kan tage med videre.

- Vi kan tage dét med herfra, at vi prøver indtil det sidste, fortsætter han.

Næste opgave for Röcker og resten af Brøndby-mandskabet er lørdag aften, når Randers FC kommer på besøg på Brøndby Stadion.