Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-træner kapitulerer: Vi kommer ikke i top seks

David Nielsen erkender, at løbet om top seks nok er kørt for AGF efter nederlaget til OB.

Med nederlaget til OB ser det usandsynligt svært ud for AGF at kvalificere sig til mesterskabsslutspillet i sidste grundspilsrunde på søndag.

AGF var ellers foran, men lukkede midt i anden halvleg to mål ind, som endte med at koste et nederlag på 2-1.

Dermed er AGF inden sidste runde på 31 point, og det gør, at David Nielsen afskriver AGF’s chancer for en plads i top seks.

- Det er en hård skæbne. Nu kommer vi ikke i top seks, og det er vi selvfølgelig rigtig kede af, men sæsonen er ikke slut. Nu starter en kamp, som vi har været en del af før og er vant til at være en del af. Den gør vi klar til nu, siger David Nielsen til TV3 Sport efter kampen.

AGF har dog stadig en teoretisk mulighed for at komme i top seks. Det kræver en sejr mod AaB, mens både FC Nordsjælland og Randers FC skal tabe.

- Alt kan jo ske, men for vores vedkommende havde vi en gylden mulighed i dag. Det er ærgerligt, at vi ikke kapitalisere på det, siger David Nielsen.

De sidste tre runder har AGF fået et enkelt point.