Video : Tipsbladet
Champions League

Guardiola hepper på Bayern mod Liverpool

Manchester City-manager Pep Guardiola holder med sin tidligere klub Bayern München, når de onsdag tørner sammen med Liverpool.

Alt er åbent, når Bayern München og Liverpool onsdag tørner sammen i det sydtyske. Det første opgør endte noget overraskende med en nulløsning, og derfor bliver det spændende at se, om der kan komme hul på bylden onsdag aften. 

Selvom Liverpool også er involveret i et tæt parløb med Manchester City i toppen af Premier League, så håber Pep Guardiola ikke, at Liverpool avancerer og fortsætter med at bruge kræfter på Champions League. 

- Jeg er nødt til at undskylde over for det engelske folk, men jeg håber, at Bayern går videre. Klubben lever stadig i mig. Jeg elsker München som by, jeg elsker Bayern som område, og jeg har stadig masser af venner der, siger Pep Guardiola ifølge Sky Sports. 

Guardiola gjorde midlertidig Bayerns fans glade, da han og Manchester City onsdag aften slagtede deres rivaler fra Schalke 04 med hele 7-0.