Siden 2014 har argentinske Marcos Rojo spillet for Manchester United, men til sommer har forsvarsspilleren kontraktudløb i den engelske storklub, og der er ikke meget, der tyder på en kontraktforlængelse.
Ikke siden december har den 29-årige forsvarsspiller været i aktion for De Røde Djævle, og nu er han vendt hjem til Argentina for at træne hos sin tidligere klub, Estudiantes.
Den argentinske klub har smidt et billede op af Marcos Rojo på Twitter, hvor han er i færd med at træne efter at have fået tilladelse af Manchester United.
¡Nada mejor que pasar el cumpleaños en casa! Marcos Rojo se hizo presente en City Bell para poder entrenar y mantenerse forma con un permiso especial de @ManUtd pic.twitter.com/5GHqMcjFgO
— Estudiantes de La Plata (@EdelpOficial) 20. marts 2019
Træningerne med Estudianes er blot med til at forstærke troen på, at han ikke har nogen fremtid i Manchester United, hvor han har spillet 110 kampe med to mål til følge.