Video : Tipsbladet
Landshold

Video: Se Pierre-Emile Højbjerg redde Danmark i tillægstiden mod Kosovo

Pierre-Emile Højbjergs scoring i tillægstiden mod Kosovo reddede Danmark fra et overraskende nederlag mod Kosovo.

Det danske landshold var i kamp for første gang siden midten af november, hvor de mødte Kosovo. Det lignede længe, at det ville være værterne, der trak sig sejrsrigt ud af opgøret, men Pierre-Emile Højbjerg ville det anderledes.

En sløj indsats af det danske landshold i første halvleg betød, at Kosovo kunne gå til pause med en 1-0 føring. 

Efter godt og vel en times tid lykkedes det Christian Eriksen at udligne på et straffespark, som Martin Braithwaite havde fremtvunget. 

Stillingen holdt ikke mere end et par minutter inden Kosovo på ny kunne bringe sig foran til 2-1, og det lignede længe, at Kosovo kunne sikre et stort resultat. I tillægstiden formåede Pierre-Emile Højbjerg at udligne til slutresultat 2-2. 

Du kan se højdepunkterne fra kampen øverst i artiklen.