Video : Tipsbladet
Landshold

Vilde Onuachu: Scorer hurtigste mål for Nigeria nogensinde

Paul Onuachu scorede sit første landsholdsmål efter bare otte sekunder af kampen for Nigeria.

Mens de europæiske landshold er gået i gang med kvalifikationen til næste slutrunde, benyttede Nigeria tirsdag aften landsholdspausen til at spille venskabskamp mod Egypten.

Og her kom en FC Midtjylland-stjerne i fokus. Otte sekunder skulle Paul Onuachu nemlig bare bruge på at finde vej til netmaskerne i opgøret.

Onuachu fik en bold sendt dybt, og den tog han til sig på sin karakteristiske vis. Fra kanten af feltet kanonerede han bolden ind bag målmanden og sendte Nigeria foran med 1-0.

Det blev kampens eneste mål, og dermed blev Onuachu matchvinder.

Det var Paul Onuachus første landsholdsmål for Nigerias A-landshold i sin anden kamp, efter han for fire dage siden fik debut.