Video : Tipsbladet
Serie A

Juventus giver karantæne til hånende fan

I kampen mod Torino blev en fan fanget af et kamera, mens han simulerede et flystyrt.

Lørdag er det 70 år siden, at Torinos fodboldhold var involveret i en flyulykke på Superga-bjerget. Derfor blev Grande Torino mindet i fredagens opgør mod Juventus.

Men det var ikke alle, der synes, det var en god idé at hylde de afdøde fra flystyrtet. En Juventus-fan valgte undervejs i kampen at signalere, at han var et styrtende fly mit sit kropssprog.

Det blev fanget på et overvågningskamera, mens videoen også blev sendt rundt på sociale medier.

Det har fået Juventus til at reagere. De har fundet frem til tilhængeren med den hånende gestus og givet ham karantæne fra alle klubbens kampe.