Video : Tipsbladet
Premier League

Guardiola inden sidste runde: Spillerne trives under pres

Manchester City står foran sæsonens altafgørende kamp denne søndag, men ifølge holdets spanske træner, så trives spillerne under pres.

Denne søndag bliver der fundet en afgørelse i Premier Leagues intense mesterskabsparløb mellem Manchester City og Liverpool. City har et points forspring ned til Liverpool, og derfor er de med en sejr over Brighton engelske mestre. 

De to mesterskabsduellanter er stukket fra alt og alle i toppen af Premier League, men City var ved at snuble i sidste runde, hvor Vincent Kompany reddede holdet til sidst. Pep Guardiola anerkender, at presset er stort, men det er ikke umiddelbart noget problem. 

- Der er pres på, men det er kun rart. Vi spiller for noget unikt, nemlig at vinde Premier League. Det er svært bare at vinde den én gang i sin karriere, tænk hvis vi vinder to. Spillerne er nødt til at mærke presset for at indse, at det bliver svært. Men når det sker, og holdet virker, er det godt, siger Guardiola ifølge Sky Sports. 

Det er meget simpelt: en sejr er alt, der kræves af Manchester City. Guardiolas råd til sine spillere inden den sidste kamp er også simple: 

- De skal gøre, hvad de har gjort i to sæsoner nu. Gå ud og være aggressive, være fokuseret i alle kæder og prøve at score så mange mål som muligt, siger Guardiola. 

Der er kampstart i alle kampe i Premier Leagues sidste runde søndag klokken 16.00.