Video : Tipsbladet
Superliga

Fischer efter comeback: Vi skal være sultne - også fra start

Viktor Fischer er tilfreds med FC Københavns comeback mod OB, men han vil gerne set et mandskab, der er mere klar næste gang.

FC København fik søndag en god start på titelforsvaret i Superligaen, da de slog OB med 2-3. Mestrene var bagud med 2-0, men de kom tilbage på fornem vis og vandt kampen med 2-3. 

Gæsterne kom bagud allerede i kampens første minut, og det var et rystet FCK-mandskab, man fik at se i starten af kampen. Viktor Fischer håber, at FCK-spillerne er klar fra start i næste kamp. 

- Vi havde jo snakket om, at vi skulle være klar fra start. Det var vi bare ikke. Vi snakkede om, at vi skulle stå imod i de første ti minutter, men det kunne vi ikke.

- Hvis vi bringer det, vi kan i starten, og der bliver tændt en ild i os, så er vi forhåbentlig fri for at komme bagud. Vi har et rigtig godt hold, men vi skal hele tiden være sultne - også fra starten af kampen, siger Viktor Fischer efter kampen til Canal 9. 

Dame N'Doye og Jonas Wind lavde FC Københavns mål i sejren, mens Troels Kløve stod for begge mål for OB.