Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Ingen kontrakt til prøvespiller i Brøndby

Superliga-klubben Brøndby IF tilbyder angiveligt ikke en aftale til Formose Mendy, der har trænet med i løbet af den seneste måned.

Arbejdet med for alvor at styrke førsteholdstruppen i Brøndby IF er gået i gang, efter man har fået styr på den sportslige ledelse med træner Niels Frederiksen og fodbolddirektør Carsten V. Jensen.

Nu handler det for klubben om at få styr på transfers, og den første tommelfinger lader til at være blevet vendt ned.

Det er fanmediet 3point.dk, der forstår, at Brøndby IF ikke tilbyder prøvespiller Formose Mendy en kontrakt i denne omgang.

18-årige Formose Mendy har trænet med i Brøndby i en god rum tid, men det har ikke kastet en aftale af sig. Han har ifølge mediet forladt klubben fra den københavnske vestegn.

Brøndby bliver på rygtebasis sat i forbindelse med Saba Lobjanidze og har også tidligere været meldt interesseret i Emmanuel Sabbi. Ifølge Randers FC har buddet fra Brøndby på Saba Lobjanidze dog ikke været interessant nok til.