Video : Tipsbladet
Europa League

EfB-træner efter europæisk exit: Jeg kan ikke bebrejde spillerne noget

Esbjerg fB's cheftræner, John Lammers, er tilfreds med sine spilleres præstation i kampen mod Shakhtyor Soligorsk torsdag aften.

Esbjerg fB er færdig i europæisk fodbold for denne gang.  

Efter at de torsdag aften spillede 0-0 mod hviderussiske Shakhtyor Soligorsk, ender de med at ryge ud med samlet 0-2-nederlag til hviderusserne. Shakhtyor Soligorsk vandt nemlig det første opgør 2-0.

Men på trods af at det ikke blev til en sejr torsdag, er cheftræner John Lammers tilfreds med sine spilleres præstation. Det fortæller den hollandske cheftræner til Jydske Vestkysten.

- Jeg kan ikke bebrejde dem noget. De arbejdede virkelig hårdt. Du skal også have noget held. De udførte den plan, som vi lavede. Højt pres og højt genpres, når vi tabte bolden. Hold et højt tempo og løb ned bag forsvaret, siger John Lammers.

Det eneste, Esbjerg-mandskabet manglede torsdag, var at score mål, tilføjer cheftræneren.

Esbjerg fB kan nu fokusere udelukkende på den danske Superliga, hvor de i øjeblikket har hentet ét point og næstsidst efter tre kampe. I weekenden skal de møde OB på hjemmebane.