Video : Tipsbladet
Superliga

FC Midtjylland sælger storprofilen Gustav Wikheim

Midtbanespilleren har underskrevet en treårig kontrakt med Al-Fateh FC i Saudi Arabien.

FC Midtjylland har fået en fin start på sæsonen, og en stor del af det skal tilskrives Gustav Wikheim, der har sprudlet offensivt.

På falderebet aff transfervinduet har FC Midtjylland og solgt Wikheim, der skifter til intet mindre end Saudi Arabien. Det er Al-Fateh FC, der har landet den hurtige offensive spiller på en treårig aftale:

- Han har bidraget kraftigt til to titler, han blev årets pokalfighter i foråret, og vi har i tre år været beriget med Gustavs driblinger og hans evner som entertainer – det har været en udpræget fornøjelse, siger FCM-sportschef Svend Graversen til klubbens hjemmeside.

Også Wikheim selv sætter lidt ord på skiftet:

- Jeg er et menneske, som gerne vil prøve noget nyt, og efter tre sæsoner i FC Midtjylland opstod muligheden for at prøve noget andet. Det kan jeg godt lide, og derfor skrev jeg under, udtaler han.

Gustav Wikheim tiltræder i sin nye klub i næste uge.