Video : Tipsbladet
Superliga

Esbjerg-profil vraget: Jeg var i chok

Mathias Kristensen var helt i chok over, at han var blev vraget til søndagens opgør mod AGF.

De forsvarende bronzevindere fra Esbjerg fB har fået en sløv start på sæsonen og har blot vundet én af de første otte kampe. Vestjyderne er desuden det mindst scorende mandskab i den bedste række.

Dermed kan man roligt konkludere, at nogle af de bærende kræfter ikke har leveret, og én af dem er Mathias Kristensen. Det har cheftræner John Lammers i hvert fald skønnet.

Læs også:Bedst og værst: God bedring Århus

Den 22-årige offensivspiller er startet inde i fem kampe i denne sæson, men i det seneste opgør mod AGF, som Esbjerg tabte 0-1, var han sat helt af. Mathias Kristensen var end ikke med i truppen til kampen.

Læs også:Bundholdet Esbjerg er færdige med at handle: Nye spillere løser ikke noget

Det var en bitter pille at sluge for Esbjerg-spilleren.

- Der er ingen grund til at stå her og agere nikkedukke og lade som om, at jeg ikke er utilfreds, det er jeg da. Og lige da jeg fik beskeden, var jeg i chok. Jeg startede inde i de første fem kampe i sæsonen, jeg spillede virkelig gode kampe og mindre gode kampe og røg så på bænken i de seneste to, men derfra og så til at ryge helt ud af truppen, den havde jeg godt nok ikke set komme, siger Mathias Kristensen til JydskeVestkysten og fastslår, at han respekterer trænerens beslutning.

Næste opgave for Esbjerg fB efter landskampspausen er hjemme mod AaB. 

Læs også:AGF-chef om nyindkøb: En pænt dyr spiller

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2019

Læs også:Malaga ophæver med tidligere Esbjerg-lejesvend