Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til Premier League: Sydengelsk lokalopgør

Jamie Vardy får en chance mere som målscorer imod Tottenham.

Fredag kl. 21.00
Southampton - Bournemouth
1 (DNB)
1,51 @ Bethard

Southampton indledte sæsonen med to nederlag, men har siden taget revanche med tre sejre og en enkelt uafgjort, når Liga Cuppen også tælles med. Nu gælder det så et lokalopgør af den fredeligere slags imod et Bournemouth-hold, som det er svært at blive klog på.

The Cherries vandt således i sidste runde med 3-1 over Everton. Men da holdet ikke har taget to sejre i træk siden januar, kan man spørge sig selv, om det er en god ting for det svingende mandskab. Bournemouth er da også hårdt ramte af fravær: Dan Gosling, David Brooks, Charlie Daniels, Adam Smith, Junior Stanislas og Arnaut Groeneveld sidder ude med længevarende skader, mens der er tvivl om folk som Simon Francis og Lloyd Kelly.

Southampton er uden vigtige Nathan Redmond, ligesom det skræmmer, at holdet ikke har vundet på hjemmebane siden april. Under Ralph Hasenhüttl har man dog udviklet sig til et solidt hjemmehold, som står med 5-4-2 på St. Mary’s, når kampene mod City og Liverpool fraregnes.

Intet er sikkert, når målfarlige Bournemouth spiller. Måske bortset fra det ustabile. Jeg garderer derfor mit spil på Southampton, så pengene returneres, hvis kampen ender uden vinder, mens det rene 1-tal i skrivende stund fås til 2,07 hos NordicBet.

Lørdag kl. 13.30
Leicester - Tottenham
Jamie Vardy scorer
2,57 @ NordicBet

Hverken Leicester eller Jamie Vardy imponerede i sidste rundes kamp mod Manchester United, som ikke var uheldige med at vinde kampen på det straffespark, Marcus Rashford satte ind. Den målløse forestilling ændrer dog ikke ved, at Vardy er et farligt bekendtskab for topklubberne, som han har scoret 22 af sine 51 mål imod over de sidste tre sæsoner.

Nu gælder det så et Tottenham-hold, som blot har vundet en af de sidste fem kampe efter det skuffende 2-2-resultat imod Olympiakos onsdag. Defensiven virker sårbar, og vi skal tilbage til 3-0-sejren over Cardiff 1. januar for at finde Spurs’ seneste clean sheet på udebane.

Jamie Vardy er en klinisk afslutter, som har scoret sine mange mål med et gennemsnit på cirka to afslutninger per kamp de sidste par sæsoner. Netop antallet af afslutninger er dog næsten halveret i denne sæson, så det vil glæde Vardy at stå over for Tottenham, der kun overgås af tre hold målt på afslutninger imod sig. 32-årige Vardy har da også scoret i tre af de sidste fire kampe mod netop Tottenham, hvorfor odds 2,57 her virker tillokkende.

Læs også:Dagens Spilforslag: Kleindienst er tilbage

Læs også:Spilforslag til Superligaen: Party i provinsen

Læs også:Klausul truer Manchester United: Kan gå glip af mange millioner kroner

Læs også:Dagens Double: Målfattigt i Ligue 1