Video : Tipsbladet
Landshold

Kasper Schmeichel og Yussuf Poulsen foldede schweizerkniven sammen

Kasper Schmeichel havde lørdag aften jubilæumskamp, da han rundede 50 landskampe for Danmark. Det fejrede han med en af sine bedste kampe for Danmark, som fik hevet en sen 1-0-sejr hjem mod Schweiz.

Der var lagt i ovnen til det helt store. I månedsvis havde kampen mellem Danmark og Schweiz været udsolgt, og de danske spillere blev modtaget på meget fornem vis, da de gik på banen med en storslået tifo med ordene 'Danish Dynamite'.

Men der var en kamp, hvor man skulle frem til de sidste minutter, inden den danske dynamit gik af på en aften, hvor de havde svært ved at få foldet schweizerkniven sammen. Men med seks minutter tilbage af kampen fik Danmark scoret kampens enlige mål ved Yussuf Poulsen til 1-0. 

Som opgøret skred frem var det dog tydeligt, at Danmark havde meget store problemer med at få åbnet op for den schweiziske organisation, som blandt andet bestod af mindst seks spillere med et defensivt udgangspunkt plus målmanden.

Læs også:Så du drømmeredningen? Schmeichel holder Danmark inde i kampen

Derfor blev det tit meget svært for danskerne at spille mellem kæderne, mens de høje bolde ind mod Andreas Cornelius, som havde fået chancen fra kampens start havde mere effekt, ligesom hjørnespark kunne få de danske luftangreb i spil, som mere eller mindre var det eneste, som rystede Schweiz, da også Delaney havde et hovedstød, som gik lige forbi mål undervejs i kampen.

Men i de sidste minutter af kampen var det sjovt nok en bold langs jorden, der blev afgørende, da den blev sendt frem til den hurtige angriber, Yussuf Poulsen, der stak afsted i en friløber, og Leipzig-danskeren svigtede ikke med en sikker afslutning i netmaskerne til 1-0.

Det var i en kamp, hvor det var helt anderledes nemt for Schweiz at skabe chancer. Det kunne blandt andet kunne ses ved et giftigt forsøg fra Xhaka blive reddet af Kasper Schmeichel, som spillede en stor kamp. 

Senere måtte Kasper Schmeichel også hive en ægte refleksredning op af ærmet, da Admir Mehmedi med en teknisk svær afslutning fik sendt den danske målmand ud i fuld længde for at holde de danske drenge inde i kampen, som ellers hurtigt kunne være blevet lukket, da også Milan-spilleren Ricardo Rodriguez havde et brag på overliggeren, hvor den danske keeper igen havde 'en finger med i spillet'. 

Læs også:Kjær hylder jubilaren Kasper Schmeichel: Han har en enorm betydning

Inden kampen havde Schweiz' anfører til kampen, Stephan Lichtsteiner forudset, at det nok ikke ville blive en kamp som for et halvt års tid siden, da det blev til 3-3 efter en schweizisk føring på 3-0 indtil de sidste minutter af kampen. Det fik han ret i, selvom han sammen med holdkammeraterne sagtens kunne have været foran med 3-0 i løbet af kampen - men som sidst slog Danmark til og snød Schweiz nok engang.

Resultatet betyder, at Danmark er på en delt førsteplads i puljen sammen med Irland, hvor begge hold har fire point ned til Schweiz, der har spillet én kamp færre end både Danmark og Irland. 

Danmarks næste opgave i EM-kvalifkationen er mod Gibraltar på hjemmebane, mens det slutter med en udekamp mod Irland. 

Læs også:Startopstillinger: Åge Hareide giver Andreas Cornelius chancen fra start

Læs også:Danmark-Schweiz: Historisk kamp i Schmeichels karriere

Læs også:Optakt: Danmark - Schweiz