Video : Tipsbladet
EM

Jagten på EM - fredag: Den danske EM-billet kan sikres i aften

Hvem sikrer sig de sidste EM-billetter? Få her overblikket til fredagens EM-kvalifikationskampe og vær med på, hvem der har kniven for struben og hvad der er på spil.

Gruppe D
Danmark – Gibraltar
Schweiz – Georgien

Note: Der er ikke noget overraskende i, hvis det ender med to hjemmesejre fredag aften i gruppe D.

Sker det, skal Danmark som ventet til Irland og hente point mandag aften. Danmarks håb fredag skal være, at Georgien overrasker og tager point fra Schweiz fredag.

For så er det danske landsholds EM-billet sikret, hvis det på samme tid bliver til sejr over Gibraltar. Det er tilladt at håbe. 

Stillingen i Gruppe D:

Læs også:Irland sejrede og er klar til Danmark: Vi spillede god fodbold

Gruppe F
Norge - Færøerne
Rumænien -  Sverige
Spanien - Malta

Note: Spanien er klar til EM, men i kampen om andenpladsen er vi ude i noget, der ligner en direkte finale, når Sverige på udebane møder Rumænien.

Vinder Sverige kampen, er vores naboer EM-klar. Slutter kampen uafgjort, vil svensker kunne gøre arbejdet færdigt hjemme mod Færøerne mandag aften. Men taber svenskerne, er det pludselig Rumænien, der har overhånden og kan sikre sig EM-billetten med en sejr ude mod Spanien mandag.

I kulissen tripper og håber nordmændene på en uafgjort mellem Rumænien og Sverige. Det vil nemlig forlænge det norske EM-håb til mandag. Her skal både Rumænien dog smide point og Sverige tabe hjemme til Færøerne, for at det skal ende med norsk EM-deltagelse. 

Stillingen i Gruppe F:

Læs også:Hareide har fået tilbud fra gode europæiske klubber: To er meget konkrete

Gruppe J
Armenien – Grækenland
Finland – Liechtenstein
Bosnien – Italien

Note: Italien er for længst klar til EM omed maksimumpoint. Og Finland er millimeter fra at høste nationens første slutrunde-deltagelse nogensinde.

Det er forberedt den helt store finske fest fredag aften, for det eneste, der mangler for at EM-billeten er sikret er en sejr mod Liechtenstein, der holder en målscore på 2-25 i EM-kvalifikationen.

Håbet er dermed mere end forsvindende lille for Armenien på tredjepladsen.

Stillingen i Gruppe J:

Læs også:Hareide om EM-kvalifikationen: Alt er gået som forventet

Læs også:Dagens Double: Danmark slapper af

Læs også:Optakt: Danmark - Gibraltar

Læs også:Karantæner - hvem er ude?