Video : Tipsbladet
Premier League

Presset Emery: Selvfølgelig tror spillerne på mig

Unai Emery er ikke i tvivl om, at han har Arsenal-spillernes opbakning.

Unai Emery blev ny mand i spidsen for Arsenal efter 2017/18-sæsonen, og han førte Arsenal til Europa League-finalen i sin første sæson.

Men klubbens store målsætning er at komme med i Champions League igen, og den formåede Emery ikke at indfri i sidste sæson, hvor Arsenal sluttede på femtepladsen i Premier League.

Læs også:Godt nyt for syg Frederik Rønnow: Udtaget til vigtig europæisk kamp

I den nye sæson er klubben allerede efter 13 spillerunder otte point efter Chelsea på fjerdepladsen, og man har ikke vundet en Premier League-kamp siden starten af oktober.

Unai Emery er nu fyringstruet, men den spanske manager føler sig overbevist om, at han fortsat har opbakning fra spillerne.

Læs også:Zidane afslører: Hazard har forstuvet anklen

- Ja, selvfølgelig. Det viser de mig. Hvert eneste øjeblik er svært som manager. Dette er et rigtig godt job, men også et rigtig svært job, siger han på pressemødet inden Europa League-mødet med Eintracht Frankfurt og tilføjer:

- Min fremtid er i dag og i morgen. Mit job er at forberede til kampen i morgen og udelukkende kigge på kampen. Efter sidste kamp (2-2 mod Southampton, red.) var vi skuffede - og det samme var fansene.

Unai Emery har tidligere i karrieren været manager for klubber som Sevilla og Paris Saint-Germain.

Læs også:Onsdagens rygtebørs: Barca og Real klar til at rykke på Arsenal-stjerne

Læs også:Officielt: Sporting giver Bruno Fernandes ny kontrakt

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Premier League-klub vil skifte manageren