Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-træner før derby: Midtbaneduo er ikke klar til 90 minutter

Det tyder ikke på, at Simon Tibbling eller Lasse Vigen Christensen starter inde mod FC København søndag.

Brøndby IF’s midtbane har været præget af skader i de forgangne måneder, hvor Simon Tibbling, Lasse Vigen Christensen, Tobias Børkeeiet, Kasper Fisker og Josip Radosevic alle har siddet ude med skader i perioder, men det er begyndt at lysne.

Både Simon Tibbling og Lasse Vigen Chrsitensen har således begge været med i truppen og fået spilletid på det seneste.

Det tyder dog ikke på, at de kommer i aktion fra start, når Brøndby IF møder FC København søndag. De er nemlig ikke klar til 90 minutter, forklarer cheftræner Niels Frederiksen til 3point.dk

Læs også:Brøndby-chef: Vi kan gøre ondt på FCK

- Vurderingen er lige nu, at de ikke er klar til som udgangspunkt at spille 90 minutter. De nærmer sig dog. Men når man ikke er klar til det, er der ikke så stor sandsynlighed for at starte inde, fordi så ved jeg, at jeg har en udskiftning der, og det låser mig lidt. Det er vurderingen lige nu, men de er tæt på og afgjort klar til at kunne bidrage, siger Niels Frederiksen til fanmediet.

Brøndby IF må helt sikkert klare sig uden både Josip Radosevic, der misser resten af efteråret, og Kasper Fisker, der ventes ude hele sæsonen. Heller ikke Tobias Børkeeiet forventes klar, selvom han nærmer sig.

Niels Frederiksen fortalte for knap to uger siden til tipsbladet.dk, at der ville gå et par uger, før det norske sommerindkøb bliver klar.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Kan BIF sende guldet et godt stykke mod Herning?

- Vi håber da snart på, at vi har ham til rådighed igen, men der kommer stadig til at gå nogle uger. Så vi må væbne os med tålmodighed, sagde Niels Frederiksen til tipsbladet.dk dengang.

Det københavnske derby mellem FC København og Brøndby IF mødes søndag klokken 11.45 i Parken.

Læs også:Ståle Solbakken ser tilbage: Zornigers Brøndby-hold var formidabelt

Læs også:Brøndby-træner misser derby: Selvfølgelig er jeg frustreret og irriteret

Læs også:N'Doye melder sig klar til Brøndby: Det kræver noget ekstra af os