Video : Tipsbladet
Superliga

Solbakken: Vi gik ned i fysisk kadence

FC København-spillerne blev trætte mod slutningen, men fik kæmpet sejren hjem.

FC København har under Ståle Solbakken været kendt for at kunne mose modstanderne fysisk, men i dag fik de en anden oplevelse.

Mod de unge talenter fra FC Nordsjælland oplevede FC København nemlig, at det var dem, der blev fysisk presset mod slutningen af kampen.

Læs også:Bænket FCK-kant: Der skal ske et eller andet

Sådan vurderer manager Ståle Solbakken.

- Jeg er tilfreds med indsatsen i dag. I de første 75 minutter var vi i fuld kontrol i det etablerede forsvarsspil – og FC Nordsjælland kom kun til chancer, de gange hvor vi begik en fejl, siger Ståle Solbakken til fck.dk.

Læs også:Ståle Solbakken: Få i Danmark bekymrer sig om Europa

- I de sidste 15 minutter haltede vi lidt. Vi gik lidt ned i fysisk kadence, vi kunne ikke rigtig holde i bolden og nordsjællænderne virkede bare en smule friskere end os. Her fik de trykket os og vi fik ikke spillet så meget bold – og til sidst gik vi så over til at spille med fem mand bag i, for her skulle vi bare ride stormen af.

FC København har fortsat syv point op til FC Midtjylland efter denne runde.

Læs også:FCK nedkæmper FCN i fin generalprøve til europæisk brag

Læs også:Bedst og værst: Kudus manglede for FCN

Læs også:FCM holder forspringet til FCK med sejr over Brøndby