Video : Tipsbladet
Premier League

Elias Sørensen så Newcastle-skuffelse fra bænken

Elias Sørensen så hele kampen fra bænken, da Newcastle spillede uafgjort mod Rochdale i FA Cuppen.

Danske Elias Sørensen var med i truppen for Newcastle, der lørdag mødte Rochdale fra League One i FA Cuppen lørdag eftermiddag. Den unge angriber startede dog på bænken, da manager Steve Bruce havde valgt at starte med Yoshinori Muto og Joelinton i angrebet.

Fra sin plads på bænken kunne Elias Sørensen se holdkammeraten Miguel Almiron bringe Newcastle foran efter knap et kvarters spilletid. Efter et fladt indlæg ind i feltet tog Miguel Almiron bolden flot med og sparkede den benhårdt i mål.

I anden halvleg blev angriberen Yoshinori Muto udskiftet, men det var ikke Elias Sørensen, der blev sendt i aktion. I stedet var det midtbanespilleren Sung-Yueng Ki, der blev skiftet ind, og kort efter blev også Matt Ritchie sendt i aktion, og det så ud til, at danskeren måtte se hele kampen fra bænken.

Det blev også realiteten. Selvom Rochdale fik udlignet ti minutter før tid, da 40-årige Aaron Wilbraham sendte bolden ind med en afslutning fra tæt hold, og Newcastle dermed kunne jagte et sejrsmål, forblev danskeren på bænken. 

Det lykkedes heller ikke for Newcastle at få scoret sejrsmålet, og det sluttede uafgjort, hvorfor de to mandskaber skal mødes igen for at afgøre, hvem der går videre. 

Læs også:Newcastle har dansk talent på bænken i FA Cup-kamp

Læs også:Hit eller shit: Sådan klarede Premier League-holdene sig gennem julen

Læs også:Leicester vinder på ny – Watford fortsætter optur med flot sejr

Læs også:Manchester United frygter angiveligt lang pause til profil

Læs også:Spilforslag til Premier League: Højt humør på Vicarage Road