Video : Tipsbladet
Premier League

City tager første stik mod svage United

Manchester City ydmygede Manchester United på Old Trafford med en sejr på 3-1.

Manchester United tog i dag imod Manchester City i den første af to semifinaler i Carabao Cup, hvor sidstnævnte er forsvarende mestre.

Den første farlige situation kom syv minutter inde i kampen, hvor Marcus Rashford blev sendt dybt i feltet, men der var ingen til at modtage hans flade indlæg.

Efter 15 minutter trådte Bernardo Silva i karakter. Fra kanten af feltet tornede Silva bolden over i det lange hjørne og bragte Manchester City foran.

Læs også:Guardiola bekræfter snarligt Sané-comeback

Manchester City satte sig solidt på spillet i den efterfølgende periode, og Raheem Sterling var kun en blokering fra at øge føringen.

I stedet fordoblede Riyad Mahrez føringen efter en halv time. Bernardo Silva sendte Mahrez dybt, og han kunne nemt drible uden om David de Gea og sende bolden i kassen.

Kort efter blev kampen så godt som afgjort. Kevin De Bruyne driblede sig fri i feltet, men brændte sit skud på David De Gea. Bolden røg over på Andreas Pereira, som sendte bolden i eget net til 3-0.

Læs også:God FA Cup-lodtrækning til Liverpool - Schmeichel møder danskerkoloni

Derfor gik luften også ud af ballonen i løbet af anden halvleg. Ingen af de to hold kom tæt på målet det første lange stykke efter pausen.

Med 20 minutter reducerede Marcus Rashford imidlertid på en omstilling til 3-1.

Manchester United forsøgte at presse på for en yderligere reducering, men Manchester City holdt fint stand og kørte sejren på 3-1 hjem.

Der er returkamp den 29. januar.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: PL-duo henvender sig til Cavani

Læs også:Sadio Mané er årets spiller i Afrika

Læs også:Raiola: Derfor valgte Haaland Dortmund over United