Video : Tipsbladet
Serie A

Skov Olsen: Man skal forsvare mere i Italien

Andreas Skov Olsen har ikke fået meget spilletid i Bologna hidtil, men han er ved at vænne sig tilværelsen både taktisk og personligt, udtaler han.

I sommer hentede Bologna Andreas Skov Olsen i FC Nordsjælland for omkring 40 millioner kroner. 

Fløjspilleren kom fra en voldsomt succesfuld sæson i FC Nordsjælland, hvor han scorede 22 mål i Superligaen. Indtil videre i denne sæson, har det dog været knapt med spilletid for Skov Olsen, der har stået i skyggen af den italienske landsholdsspiller, Riccardo Orsolini, på højrefløjen. 

Den 20-årige dansker erkender da også, at tiden i Bologna ikke altid har været lige let. 

- Ankomsten til Italien har været hård, men det er meget bedre nu, takket være klubbens hjælp og min familie. Min yndlingsrolle er højrefløj, men jeg kan også spille på andre positioner, hvor træneren har brug for det. Jeg ved, at jeg har en fantastisk spiller som Orsolini på min position, men jeg kan kun lære fra ham, lød det fra Skov Olsen på et pressemøde i dag ifølge Tuttomercatoweb.  

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Skov Olsen blev også spurgt ind til, hvorfor han ikke har vist helt samme niveau i Bologna, som på det danske u21-landshold. 

- Jeg har mere selvtillid derhjemme, men det tror jeg er normalt. Det er sværere her, fordi niveauet er højere, men jeg tror på, at ved at blive ved med at træne hård, kan jeg forbedre mig, og blive mere afgørende. 

Det har bestemt også været en taktisk omvæltning at komme til Italien, afslører Skov Olsen. 

- Der er mere defensivt arbejde her, selv for dem, der spiller i angrebet. I Danmark havde jeg mere offensiv frihed. 

Læs også:Se videoen: Simon Kjær ankommer til lægetjek i AC Milan

Danskeren har mulighed for at få spilletid i morgen, når Bologna klokken 15 gæster Torino. 

Læs også:Tidligere FC Nordsjælland-stjerne til lægetjek i Napoli

Læs også:Ajax sikrer sig danskfødt stortalent i Island

Læs også:Medie: Godsway Donyoh tæt på skifte