Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby slog svensk subtopklub i testkamp

Jens Martin Gammelby kom på tavlen, da Brøndby IF slog svenske IFK Norrköping i en testkamp fredag aften.

Brøndby satte fredag aften trumf på sin gode start på januar-opstarten, da de nuværende firere i den danske Superliga slog svenske IFK Norrköping 2-0 i en testkamp på klubbens træningslejr i Portugal.

Backen Jens Martin Gammelby, der har haft svært ved at få spilletid i Brøndby, scorede kampens første mål efter lidt over en halv time, mens Simon Hedlund scorede det andet i anden halvleg.

Dermed har Brøndby fået en på papiret perfekt start på sin vinteropstart med tre sejre i de foreløbigt tre testkampe. Og endda uden at lukke et mål ind. IFK Norrköping, der sidste år blev femmer i Allsvenskan, var dog den på papiret første store test, da de to første testkampe blev vundet over Avarta og Hvidovre IF.

Næste testkamp for Brøndby IF er FC Astana på mandag den 3. februar.