Video : Tipsbladet
La Liga

L'Equipe: Beckham vil have Barcelona-stjerne på sit nye hold

David Beckham håber på at kunne lokke Barcelona-stjernen, Antoine Griezmann, til sin nye MLS-klub, Inter Miami.

Når næste sæson af Major League Soccer sparkes i gang i marts i år, bliver det også med David Beckhams nye hold, Inter Miami. 

Beckham, der ejer en majoritet af aktierne i den amerikanske klub, arbejder i disse dage på at hente op i mod tre af de såkaldte 'designated players' - altså de tre spillere, der tjener over et vist beløb, som alle MLS-hold må eje.

Læs også:Arteta: Vi vil hente spillere før transfervinduet lukker

Og ifølge den franske avis, L'Equipe, håber Beckham altså på, at han kan lokke Barcelonas franske angriber, Antoine Griezmann, til klubben inden marts. Griezmanns kontrakt udløber dog først i 2025, og hans frikøbsklausul ligger på omtrent seks milliarder kroner. 

Den spanske avis AS skriver imidlertid, at der er flere ting, der kunne tale for en aftale med Inter Miami om Griezmann, ikke mindst den franske verdensmesters tidligere udtalelser om et fremtidigt skifte til USA. Ifølge avisen, er Griezmann stor fan af NBA, og har tilbragt meget tid i Miami tidligere. 

Læs også:Fredagens rygtebørs: Højbjerg bliver sat i forbindelse med Everton

Inter Miami har indtil videre sikret sig uruguayanske Diego Alonso, og det er ligeledes blevet rapporteret, at klubben har været i forhandlinger med Fabio Coentrao og Antonio Valencia. 

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Everton henter Everton

Læs også:AC Milan kan hente stjerne i kinesisk fodbold

Læs også:Bale på tavlen i Reals Copa del Rey-avancement