Video : Tipsbladet
Superliga

Chance-helten: Derfor er Superliga-talentet millioner værd

Hvilke spillere er bedst til at skabe chancer i Superligaen? Nogle vil blive overrasket over hvilke spillere, der er med helt fremme blandt de bedste.

Superligaen er tilbage, det bliver med masser af fokus fra tipsbladet.dk.

Vi er som vanligt klar med masser af opvarmende historier, optakter til alle de spændende kampe og sublim dækning både under og efter rundens syv spændende kampe i weekendens forårs-premiere.

Alle er klar over, at fodbold blandt andet handler om at score mål, og netop målscorerne har det med at stjæle masser af fokus hen over en sæson.

Men hvad med de spillere, der rent faktisk er bedste til at skabe de chancer, der nu engang skal til for at score mål?

Vi har samlet en oversigt fra efterårets 20 spillerunder for at se nærmere på, hvilke Superliga-spillere, der er de bedste til at kreere chancer i åbent spil - altså uden brug af dødbolde (Nederst findes også tabellen med de bedste chanceskabere inkl dødbolde, red).

Mikkel Damsgaard, som italienske Sampdoria henter til sommer for flere end 50 millioner kroner hos FC Nordsjælland, topper listen med hele 37 skabte chancer i åbent spil.
AaB-esset Lucas Andersen er måske ikke så overraskende ogs med helt fremme. Men herefter følger et par spillere, der måske nok vil overraske flere.

Læs også:AGF-spiller før forårsstarten: Det bliver så spændende

For ens for både Rilwan Hassan og ikke mindst Mads Emil Madsen er, at de spiller for hold, der ikke er med i den sjoveste ende af ligaen. Men begge de to herrer har altså et ganske stort bidrag og dermed en stor værdi for deres respektive klubber, Sønderjyske og Silkeborg.

Netop Mads Emil Madsen fra Silkeborg har både i sommer og vinterens transfervindue været ombejlet af flere interesserede klubber - men han er fortsat i Sillkeborg-trøjen for resten af sæsonen.

Fortsætter Madsen stilen med blandt andet at kreere chancer på stribe, er det dog ganske sandsynligt, at et klubskifte bliver en realitet - og specielt hvis SIF som ventet ender som en af de tre nedrykkere efter sæsonen.

Mads Emil Madsen skabte ud over de 26 chancer også fem direkte målgivende afleveringer og i januar kom det frem, at den norske storklub Molde var klar med seks millioner kroner til Silkeborg IF for at slutte det 21-årige talent.

Inden da var Superliga-klubberne  AGF og FC Nordsjælland også begge meldt som bejlere. 

Tjek selv resten af chance-listen her: 




Spiller Klub
Chancer i åbent spil
1 Mikkel Damsgaard FC Nordsjælland 37
2 Lucas Andersen AaB 36
3 Rilwan Hassan SønderjyskE 33
4 Mads Emil Madsen Silkeborg IF 26
5 Evander FC Midtjylland 25
6 Michael Lumb AC Horsens 25
7 Awer Mabil FC Midtjylland 25
8 Simon Hedlund Brøndby IF 25
9 Christian Jakobsen SønderjyskE 25
10 Casper Højer Nielsen AGF 24
11 Joel Andersson FC Midtjylland 24
12 Mustapha Bundu AGF 24

Læs også:Vejle forlænger med U-landsholdsspiller

Tallene er leveret af SpilXperten

Her findet du tabellen over de bedste chanceskabere inklusiv dødbolde. 




1 Spiller Klub
Chancer skabt i alt
2 Evander FC Midtjylland 66
3 Andersen, Lucas Aalborg BK 43
4 Kaiser, Dominik Brøndby IF 41
5 Damsgaard, Mikkel FC Nordsjælland 40
6 Fischer, Viktor FC København 37
7 Höjer Nielsen, Casper AGF Aarhus 36
8 Rygaard Jensen, Mikkel FC Nordsjælland 35
9 Hassan, Rilwan SønderjyskE 34
10 Rojas, Marco SønderjyskE 32
11 Lumb, Michael AC Horsens 31
12 Kadrii, Bashkim Odense Boldklub 31

Tallene er leveret af SpilXperten

Læs også:Transferplanen: Hvad er FCK's idé med Mikkel Kaufmann?

Læs også:13 skarpe til lørdagens Tips 13

Læs også:Dagens Spilforslag: Esperance Tunis slutter 2019 med endnu en sejr