Video : Tipsbladet
Superliga

SønderjyskE er stort set skadesfri: Vi skal skuffe nogle

Glen Riddersholm råder over en stort set skadesfri trup før Superliga-premieren og må skuffe nogle.

Mange har imponeret for SønderjyskE i opstarten, og cheftræner Glen Riddersholm må skuffe nogle, når han udtager sin trup og udvælger sin startopstilling til søndagens kamp mod Hobro IK. Det fortæller han til Jydske Vestkysten.

I løbet af de seneste uger har flere SønderjyskE-spillere ellers måttet sidde ude med enten skade eller sygdom, hvilket kunne gøre det nemmere for cheftræneren at udtage truppen. Især midtbanen har været hårdt ramt, da Rasmus Vinderslev, Christian ”Greko” Jakobsen og Victor Ekani Mpindi har siddet ude, men de er alle klar igen og trænede fuldt med torsdag, skriver Jydske Vestkysten. 

Læs også:Superliga-spørgsmål: Er Brøndby blevet strippet for alle våben?

I defensiven har der også været tvivl om Pierre Kanstrup, der måtte udgå af testkampen mod Brøndby IF, mens målmand Nikola Mirkovic har døjet med en skade. De forventes imidlertid også klar.

Og at de mange spillere er blevet klar til kamp, stiller cheftræner Glen Riddersholm med et par svære beslutninger.

Læs også:Brøndby-angriber håber på chance: Det er store spillere, vi skal erstatte

- Mange byder sig til. Det gør, at vi skal skuffe nogle i forhold start-11 og også i forhold til truppen, der bliver udtaget. Vi kan kun udtage 18, men der er måske 21, der har fortjent at være med, fordi der er mange, der har leveret en god opstart, siger Glen Riddersholm til avisen.

En spiller, der til gengæld forventes ude, er Marc Pedersen, der har siddet ude hele sæsonen med en korsbåndsskade og formentlig ikke er klar til kamp.   

SønderjyskE møder Hobro IK i forårets første Superliga-runde, og med en sejr kan Glen Riddersholms mandskab øge afstanden til Hobro i tabellen. Aktuelt er SønderjyskE nummer 11 i Superligaen med fem point ned til Hobro på 12. pladsen.

Læs også:Lejeglade Esbjerg tager 2017-spøgelse med ro: Det skræmmer måske lidt

Læs også:Hobro-profil om overlevelse: Det svarer til, FCK kommer i Champions League

Læs også:AaB-profilens dom: Vi sætter dem under et vanvittigt pres