Video : Tipsbladet
Premier League

Frustreret Chelsea-træner: Jeg kan ikke lide den måde vi taber

Det kører ikke for Chelsea, indrømmer træner Frank Lampard, som dog samtidig er arrig over VAR's indflydelse i nederlaget mod Manchester United

Der var i Frank Lampards optik flere grund til, at Chelsea tabte med 2-0 hjemme til Manchester United mandag aften. En af dem var, at Chelsea ganske enkelt ikke præsterede på et højt nok niveau, og det giver anledning til panderynker, siger Lampard til Chelseas hjemmeside.

- Jeg kan ikke lide at tabe. Og jeg kan ikke lide den måde, vi taber på. Særligt på hjemmebane har vi tabt kampe, hvor vi havde meget boldbesiddelse, store chancer og mange skud - men vi gør ikke arbejdet færdigt. Det er en virkelighed, som bliver mere tydelig, siger han og fortsætter:

Læs også:Solskjær hylder VAR efter sejr over Chelsea

- Vi får ikke nok scoringer centralt foran målet, vi får ikke nok mål fra kanterne. Der er ikke mange hold, som kan holde clean sheet hver kamp. Du er nødt til at score.

Den anden store grund til Lampards store frustrationer er VAR. Han mener modsat sin manager-kollega i Manchester United, at VAR var helt galt på den i flere situationer mandag aften. 

Læs også:VAR og uskarphed kom i vejen for Chelsea på Broen

- Maguire skulle have været vist ud. I stedet scorer han deres andet mål. Kampen ændrer sig efter det. VAR blev indført for at give mulighed for at gense situationerne i en ny vinkel. Dommeren kan ikke se alle vinklger, og hvis han ikke bruger skærmen, kommer han i hvert fald heller ikke til at se det, lyder kritikken fra Lampard som uddyber:

- Det er sværere at acceptere forkerte kendelser nu, end det var før VAR. Det var det, som det blev indført for. Det er meget forvirrende at have alle mulige vinkler, men stadig den forkerte beslutning. Det var en unægteligt en forkert beslutning.

Lampard mener heller ikke, at Kurt Zoumas mål skulle have været annulleret. Derfor var VAR det helt store samtaleemne efter kampen, hvor Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær omvendt var ude i en stor hyldest af videodommeren. Det kan du læse om her.

Læs også:Mandagens rygtebørs: Pep til Juventus og en dansker til Barcelona

Læs også:Højdepunkter: Fem mål i Tottenhams dramatiske sejr over Villa

Læs også:FCK-stjerne afslører: Derfor mislykkedes mit skifte fra Manchester United til...