Video : Tipsbladet
Superliga

Bænket AGF-profil: Mine chancer skal nok komme

Han nærmer sig de i alt 100 kampe for AGF, og forlængede i sommer sin kontrakt med Aarhus-klubben. Efterårssæsonen var dog ingen dans på roser for Jesper Juelsgård, som kun fik spilletid i halvdelen af efterårets 20 kampe, og som ikke engang var med i truppen til weekendens kamp, som ganske vist blev aflyst. Til Stiften.dk sætter forsvarsspilleren nu ord på, hvordan han selv ser sit situation i AGF.

Her fortæller han, at han stadig forsøger at gøre valget svært for cheftræner David Nielsen, men at han bliver ikke negativ på grund af den manglende spilletid. Det er dels fordi holdet klarer sig godt uden ham, dels fordi fællesskabet i truppen gør, at han altid glæder sig på holdets vegne - og så tror han stadig på, at han får sin chance for at bevise sig.

Læs også:Engelsk fan skulle se første Randers-kamp: Jeg var ret sur over udsættelsen

- Det er da klart, at når jeg føler, at jeg gør det godt, vil jeg gerne spille. Det havde nok været tungere, hvis resultaterne ikke havde været gode, og jeg så stadigvæk ikke havde spillet, siger Juelsgård og fortsætter:

- Men nu hvor det går godt, og jeg føler, at jeg er en del af det hele, er det nok nemmere at se positivt på det. Det gør jeg i hvert fald. Jeg ved, at mine chancer nok skal komme.

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Krummer i Brøndbys talenter

31-årige Jesper Juelsgård kom til AGF i 2016 efter et mindre succesfuldt ophold i Brøndby. Tidligere har har været i franske Evian efter, han i sin tid slog igennem i FC Midtjylland. Han har kontrakt med AGF indtil sommeren 2022.

Læs også:Torsdag kommer VAR til Danmark: Sådan bliver det i Parken

Læs også:Efter aflysning: AGF overvejer at skifte hele banen

Læs også:Udsat Superliga-kamp afvikles onsdag