Video : Tipsbladet
Generelle

Fodboldforbund åbner for alkoholservering på norske stadions

Mens der i Danmark bliver bundet fadøl i massevis til fodboldkampe, har de i Norge ikke haft lov til at servere alkohol på stadion. Men nu har fodboldforbundet ændret reglerne, så det er muligt, hvis den lokale kommune godkender.

De fleste får sig enten en øl eller en vand, når de er til klubkampe i Danmark, men i Norge har de været nødt til at være på vandvognen, for alkohol har det hidtil ikke været lovligt at servere på stadion andre steder end i VIP-områder.

Men nu kan de norske fodboldfans glæde sig over, at det formentlig snart er muligt at drikke en øl til en fodboldkamp.

Fodboldforbundet har fjernet forbuddet, så det nu er op til de lokale kommuner at beslutte, om klubberne skal have lov til at servere alkohol på stadion.

- I henhold til de gældende regler har der været en nul-tolerance over for alkoholserving på stadion. Nu ændrer vi. Dette er en general ændring, så alle får muligheden (for at servere alkohol, red.), siger generalsekretær Pål Bjerketvedt.

En af årsagerne til, at der nu åbnes op, er, at klubberne har forsøgt at omgå reglerne.

Men modsat i Danmark vil der ikke være servering på tribunerne, lyder det fra norske fodboldforbund.

Læs også:Lazio-profil indrømmer: Overrasket over klubbens placering

Læs også:Cornelius sparkede øl ud af hånden på Parma-fan: Gør skaden god igen

Læs også:Engelsk fan skulle se første Randers-kamp: Jeg var ret sur over udsættelsen

Læs også:Esbjerg som satellitklub? - Vi taler både med engelske og tyske klubber

Læs også:Frimann viser det geniale: Sådan har dansk indkasttræner forbedret Liverpool