Video : Tipsbladet
Superliga

Hobro-chef foreslår: Nul nedrykkere og én oprykker

Hvis det kommer så vidt, at Superligaen afsluttes, som den ser ud på nuværende tidspunkt, ser Lars Kühnel gerne, at ingen rykker ud af rækken. Det siger han til Nordjyske.

Torsdag formiddag kom der styr på de kommende 14 dage i dansk fodbold, hvor samtlige kampe er blevet aflyst, men nu melder et nyt spørgsmål sig på banen: Hvad skal der ske, når de 14 dage er gået?

For der er umiddelbart ingen tegn på, at coronavirussen til den tid er inddæmmet til et niveau, hvor Superligaen kan genoptages, og man kan naturligvis ikke blive ved med at udskyde kampene.

Læs også:Riddersholm: Når vi tager jobkasketten af, er vi alle bare mennesker

En mulighed er, at turneringen afsluttes, som stillingen ser ud nu, men det vil ikke være rimeligt, mener Hobro-formand Lars Kühnel. Han foreslår, at samtlige 14 hold forbliver i rækken i næste sæson, mens vinderen af NordicBet Ligaen støder til.

- Det ville være vanvittigt urimeligt, hvis det endte med en eller anden skrivebordsafgørelse, og at vi som aktuelt tredjesidst bare blev sendt ud af Superligaen, udtaler han til Nordjyske og fortsætter:

Læs også:Hvem træner, og hvem holder fri? Sådan tackler din klub coronapausen

- Hvis det kommer dertil, vil vores forslag være, at der slet ikke bliver nogen nedrykker, og at man indlemmer vinderen af 1. division i næste sæsons Superliga. Det er også det forslag, der er på bordet i Italien.

Der resterer to kampe af grundspillet i 3F Superligaen.

Læs også:Randers-spiller om udsat kamp: Det lyder steneren, men jeg skal lave lektier

Læs også:Mens Danmark er ved at lukke ned: Hobro træner videre

Læs også:Mens flere sender ansatte hjem: AaB træner videre