Video : Tipsbladet
Champions League

Chelsea-AC: Her er de tre bedste angribere, jeg har spillet mod

Andreas Christensen peger på Sergio Agüero, Luis Suarez og Robert Lewandowski som de tre bedste angribere, han har stået overfor.

Når man spiller i midterforsvaret i Chelsea, kan man ikke undgå at spille mod nogle heftige angribere i Premier League og Champions League. Så eftersom Andreas Christensen har spillet 92 kampe og klubben - og i øvrigt 82 for Borussia Mönchengladbach - har han stået direkte over for nogle store navne.

I et interview med Viaplay Sport Live løfter han sløret for, hvilke der har været sværeste at håndtere. Valget er faldet på Manchester Citys Sergio Agüero, Barcelonas Luis Suarez og Bayern Münchens Robert Lewandowski.

Læs også:Dansk landsholdsspiller sættes i forbindelse med skifte til AC Milan

Skal "AC" pege på én af de tre, som aktuelt er den bedste, er det Lewandowski. Ham har Christensen mødt med både Chelsea, Gladbach og landsholdet, i alt fire gange, og den polske angriber har scoret tre mål.

- Jeg vil så også sige, at da jeg mødte Agüero i hans lidt yngre dage, var han altså også en rimelig fed spiller. Men jo, lige nu vil jeg nok også sige, at han (Lewandowski, red.) er den farligste, siger Andreas Christensen til Viaplay Sport Live.

Læs også:Tirsdagens rygtebørs: Newcastle vil bruge oliemilliarder på brasiliansk stjerne

Det seneste møde mellem "AC" og Lewandowski var i slutningen af februar, da Bayern bankede Chelsea 3-0 på Stamford Bridge. Netop Lewandowski scorede kampens sidste mål.

Se hele klippet med Andreas Christensen i videoen i toppen af denne artikel. Her uddyber han også, hvorfor netop Agüero, Suarez og Lewandowski har været så svære at spille mod.

Læs også:Mandagens rygtebørs: Ombejlet stortalent topper Chelseas ønskeliste

Læs også:Chelsea-talent: Jeg er inspireret af Barcelona-stjerner

Læs også:Sevilla-træner: Har brug for mindst fem ugers træning før genstart