Video : Tipsbladet
Rygter

Mandagens rygtebørs: Barca-stjerne på vej til Spurs

Begynd ugen med en håndfuld dampende friske rygter fra den store fodboldverden.

Ivan Rakitic fra FC Barcelona til Tottenham
Note
: Ivan Rakitic er længe blevet rygtet væk fra FC Barcelona, og meget tyder på, at kroaten forlader den spanske storklub til sommer. Tottenham skulle føre an i jagten på midtbanespilleren. 
Kilde: Mundo Deportivo
Sandsynlighed: Middel

Kylian Mbappe forlænger med PSG
Note
: Real Madrid har længe været ude efter Kylian Mbappe, men det kan blive svært at lokke den franske superstjerne væk fra PSG. Den franske storklub har nemlig tilbudt Mbappe en ny kontrakt, der vil fordoble hans løn.
Kilde: L'Equipe
Sandsynlighed: Over middel

Alexis Sanchez fra Manchester United til Universidad de Chile
Note
: Chileneren har haft et par svære sæsoner i Manchester United og Inter, og Sanchez skulle efter sigende være lun på et skifte til Universidad de Chile i hjemlandet, hvor han skal have karrieren på ret køl. Det vil dog efter alt at dømme kræve en markant lønnedgang, mens den chilenske klub også kan få svært ved at købe ham fri fra Manchester United.
Kilde: Mail
Sandsynlighed: Under middel

Orkun Kokcu fra Feyenoord til Arsenal eller Chelsea
Note
: Orkun Kokcu er kun 19 år , men han står allerede noteret for 47 kampe for Feyenoords førstehold. Og præstationerne er ikke gået ubemærket hen. Både Chelsea og Arsenal skulle være ude efter den unge tyrker. 
Kilde: Express
Sandsynlighed: Middel

Paul Pogba fra Manchester United til Inter
Note: Der er snart ikke den klub, Pogba ikke har været rygtet til det seneste halve år. Nu er turen kommet til Inter, der angiveligt vil hente midtbanestjernen tilbage til Serie A.
Kilde: La Gazzetta dello Sport
Sandsynlighed: Under middel

Pedro fra Chelsea til Roma eller Real Betis
Note:
Den lille spaniers kontrakt løber ud til sommer, og hans dage i London synes talte. Han skal dog ikke frygte for en tilværelse som arbejdsløs, da der både er interesse fra Italien og hjemlandet.
Kilde: Goal
Sandsynlighed: Middel

Læs også:Søndagens rygtebørs: Stort bud er landet på Liverpool-emne

Tiemoue Bakayoko fra Chelsea til Sevilla
Note:
I sidste uge var det Paris Saint-Germain, og denne uge begynder med Sevilla. Der er masser af interesse for den 25-årige franskmand, der i øjeblikket er udlejet fra Chelsea til Monaco.
Kilde: France Football
Sandsynlighed: Under middel

Ibrahima Konaté fra RB Leipzig til Manchester United
Note:
Uniteds interesse for den franske midtstopper er så fremskreden, at klubben har taget kontakt til Konatés agenter. Spilleren har siddet ude med en skade siden september.
Kilde: Le10 Sport
Sandsynlighed: Under middel

Læs også:Lørdagens rygtebørs: AC Milan byder på Real Madrid-flop

Joe Hugill fra Sunderland til Manchester United
Note:
Tottenham var angiveligt tæt på at hente den bare 16-årige angriber, inden coronapandemien spredte sig og skabte usikkerhed. Nu har United så overhalet indenom og ligner unge Hugills næste arbejdsgiver.
Kilde: The Sun
Sandsynlighed: Under middel

Læs også:United-angriber imponeret af stortalent: Han bliver rigtig god

Læs også:Fredagens rygtebørs: PSG vil forstærke sig med Leicester-stjerne

Læs også:Gareth Bale åben for MLS: Jeg kan virkelig godt lide ligaen